Det er skønt, at det endelig er blevet sommer. Først kommer Sankt Hans, og så starter ferien ofte kort tid derefter. Når vi holder ferie, har vi som regel mere tid til at lave mad og tilbringe tid sammen med venner og familie.
Når sommeren afløser foråret…
Kommer de nye kartofler og jordbærrene, lige når vi allermest trænger til dem. Hvem kan ikke genkalde fornemmelsen af at stå med den første gryde med friskkogte nye kartofler? Det er så godt, at man sagtens blot kan spise kartoflerne, som de er, eller med lidt smør, hakket purløg eller sammen med en sildemad.
Og det smager også dejligt med en god kartoffelsuppe garneret med lidt friske forårsløg eller porrer. Denne dejlige suppe kan man servere både varm og kold.
Du kommer forhåbentlig til at tænde op i grillen i løbet af sommeren, uanset om det er en gasgrill eller en kulgrill - typen betyder ikke så meget for smagen. Smagen kommer nemlig fra det, du griller, f.eks. kødsaft blandet med en god marinade, som du drypper ned på varmen (gas eller kul), så det slår tilbage op på kødet, hvilket skaber den gode grillsmag. Hemmeligheden bag vellykket grillmad er, at du styrer varmen med låget eller regulerer grillristens højde, afhængigt af grilltypen du anvender. Brug gerne et stegetermometer til at kontrollere, om kødet/fisken/fjerkræet er grillet tilpas - på den måde får du et stykke perfekt mørt og saftigt kød. Tilbehøret til din grillmad vælger du selv. Et forslag kunne være kartoffelbåde krydret efter din egen smag, en god mættende salat og hvidløgsbrød, som du selvfølgelig også kan tilberede på grillen. Sovsen er prikken over i'et, og til grillmad er kold og varm sovs lige velegnede. For flere grilltips og flere inspirerende opskrifter kan du bruge Knorr Kitchen Friends app'en med Mr. BBQ.
Til dessert har vi jordbærrene, som er så søde og gode. Forestil dig en skål med solvarme jordbær og en god flødeis. Der er ikke meget, som overgår den smag.
Er det ikke skønt at lade tankerne gå på opdagelse i sæsonens grøntsager og bær, som venter os? Man kan lave så mange gode ting med dem, det er kun fantasien og kreativiteten, der sætter grænsen. God fornøjelse med sommerens madlavning og med at tænde op i grillen.
Mange solskinshilsner
Lotta Bäckman
