Forårstid er aspargestid
Dato: 23-04-2010
0 kommentar(er)
Forårstid er aspargestid

Den milde, delikate asparges er en ægte forårsbebuder. Nyd den med en god Hollandaise sauce eller lav en dejlig aspargessuppe.

Fra april til juni er det aspargessæson her i landet. Det er altså nu, du kan få friske, lokale asparges – så der er ingen tid at spilde, hvis du vil nyde denne delikate forårsbebuder i år.

Server den med Hollandaise sauce
Den klassiske aspargesopskrift er ”Asparges med Hollandaise sauce”.

Kog de friske asparges al dente, så de beholder lidt af sprødheden. Server dem så med en god Knorr Hollandaise sauce, som er fantastisk til at fremhæve den gode smag – uden at overdøve den.

En anden mulighed er at koge aspargesen og komme en smule friskrevet parmesanost, olivenolie, salt og peber hen over.

En uovertruffen aspargessuppe

Til de lidt køligere forårsaftener er en lækker aspargessuppe et sikkert hit. Også her er hemmeligheden at begrænse mængden af ingredienser, så aspargessmagen fremhæves.

Kog vand, hønse- eller grønsagsbouillon med lidt hvidvin og fløde. Tilsæt asparges skåret i små stykker, og gem hovederne, som du koger for sig selv og serverer som en lækker og flot garniture i suppen.

Kog aspargesen sammen med de andre ingredienser, til den er blød, og blend derefter suppen, til den er glat.

Hvis man ønsker en helt glat suppe, kan man si den igennem en finmasket si.

Smag til med salt og peber og eventuelt et lille nip sukker. Server derefter suppen med dine kogte hoveder og et godt, frisk brød til.

Knorr flydende Aspargessuppe
Hvis du ikke har tid til at give dig i kast med opskriften, kan Knorrs flydende Aspargessuppe anbefales. Den er baseret på de allerbedste råvarer og indeholder store stykker af både hvid og grøn asparges.

Hæld indholdet op i en gryde, varm op i få minutter og servér. 

Og husk så at nyde foråret i fulde drag!